Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dobbeltkoncert på Harders: Phisters Kartel / David Mølhede

26. januar 2018 kl. 21:00 - 23:30

Gratis

Dobbeltkoncert: Phisters Kartel og David Mølhede

Fredag d. 26. januar spiller Phisters Kartel og David Mølhede dobbeltkoncert på Harders.
Kl. 21.00 går Phisters Kartel på scenen med Brian Jensens iørefaldende sange, der handler om håb, savn og mirakler – sådan ca set fra et sted midt i livet.
Efter at have været i træningslejr med bandets nye guitarist, Davis Mølhede, er Phisters Kartel klar til at præsentere sin musik i en helt ny lyd-indpakning.

David, er selv sangskriver, og ca 22.30 er han klar til at præsentere et helt nyt band med helt nye numre under navnet David Mølhede.

Foruden David selv på guitar og sang består bandet af Rasmus Zapp på guitar og kor, Tobias Irving Olsen på trommer og Lui Exner på bas og kor. I dette forholdsvis nye band er målet at få folk til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang, når musikken spiller.

Musikken er lyden sekundet før glasset rammer gulvet og splintres i tusinde stykker ud over det støvede værtshusgulv, og spejler fortællingerne om samfundets bund med deres indre dæmoner og tragiske skæbner. Dette afbrydes dog med korte mellemrum af David’s egne personlige historier. Historier, der malerisk fortæller om individet fra provinsen, der trodser det stavnsbundne samfund ved at vove sig ud på en rejse, hvor håbet bliver nødt til at sejre, for at give drømmene en chance for at spire. Alt dette serves i selskab med David Mølhede’s rockede, men melankolske melodier.

Detaljer

Dato:
26. januar 2018
Tidspunkt:
21:00 - 23:30
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:

Sted

Spillestedet Harders
Møllergade 36
Svendborg, Fyn 5700 Danmark
+ Google Maps
Telefon
62 21 30 90
Se Sted hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *