Michael Raunholst

Keyboard
Michael er fra et hjem med klaver, der siden 8-årsalderen ikke fik lov at stå i fred. Han er født og opvokset i Svendborg, hvor en stor del af ungdommen blev tilbragt på spillestedet KlosterMoster.
Der blev sat strøm til Michaels piano i begyndelsen af 80´erne, og de første musikalske optrædener blev netop på KlosterMoster, sammen med bl.a. bandet “Drengene”.
På seminariet, hvor der blev tjent til studierne bl.a. som sanger og statist på Odense Teater, blev det bl.a. til en linjefagsuddannelse som musiklærer, men Michael har de senere år ikke undervist i musik. 
Han har til gengæld genoptaget musikken som aktiv, først i partybandet “No Limit”, senere i Jan Schønemanns bluesband “Blue Holger D”.
Siden 2014 er der blevet arbejdet med legekammeraterne i “Phisters Kartel”.